Chorus Soranus
  • HJEM
  • Kontakt
  • Koncerter
  • Lyt
  • Korsiden
  • FOTOS
Billede

Lidt historie om CS


60’erne var det tiår, hvor mange følte et behov for at samles – at gøre noget sammen. Kor skabtes over hele landet, således også på Vestsjælland.
Lidt om korets tilblivelse.

Nogle lærere på ”Holbergskolen” i Dianalund snakkede om muligheden for oprettelsen af et kor blandt kollegaerne. Man henvendte sig til sanglæreren på Ruds Vedby skole, om han kunne tænke sig at lede et sådant kor. Lysten var vist nok til stede, men det kneb med tiden. Han kendte en organist ved Finderup Kirke, og han mente, at der her var en mulighed for at få en dirigent. Sten Kristensen indvilgede straks. Han var meget interesseret. Han kendte andre, som havde lyst til at være med, og på den måde fik vi startet et lille kor på ca. 20 medlemmer. Det gik fint vinteren igennem. Møde-procenten var stor. Hen på foråret fik vi nye kræfter med fra Høng, Sorø og Stenlille.

Det var meningen, at vi skulle fortsætte efter sommeren. Men forskellige uoverensstemmelser forårsagede, at koret en aften – midt i en prøve – stod uden dirigent. Han gik sin vej, og man så ham ikke siden.
​
Der var stemning for at synge videre. Asger Larsen, Sorø og Karen Gabe, Høng mente, at de kunne finde en afløser, og således blev Knud Vad spurgt. Han stod på det tidspunkt som dirigent uden andet kor end elevkoret på Sorø Akademi. Det blev begyndelsen til Chorus Soranus. November 1967.
​
(Citat mødeprotokollen)
​

Knud Vad var således korets leder i 39 år
​Fra 2007 og frem til januar 2019 var koret ledet af Svend Lyngberg Larsen.
​
​.
Chorus Soranus har haft omfattende koncertvirksomhed i både ind- og udland. Tournéer har bl.a. ført koret til Bayreuth, Milano, Stockholm og Oslo samt gentagne gange til Tyskland og Polen. Koret har senest ( i juli 2015 ) deltaget i en international korfestival i Norditalien.
Chorus Soranus indgår årligt i Sorø Internationale Musikfestival. 

Store værker
​- stort orkester - glæde.

Billede
Billede
Avis-klip
Chorus Soranus har stor publikumsopbakning ved store produktioner med professionel symfonisk besætning:
Mozarts Requiem i 2013 og 2019, Operakoncert i 2014 med kendte og elskede kor og soli.
Carl Nielsen: Fynsk Forår og Niels W Gade: Elverskud 2015.
I 2016 Luigi Cherubini: Requiem i c-moll og ligeledes i 2016 Händels oratorium: Samson, og endelig har koret flere gange opført Bachs Juleoratorium og Händels Messias.
Billede
Hjem

Booking

Chorus Soranus
c/o Jette Glavind, Formand 
Odinsvej 7
4180 Sorø
Tlf.: 3054 2920
Mail: jetteglavind48@gmail.com
CVR: 35 05 83 70
Bankkonto: 2300 - 3497994534

Links

Sponsorer
Sorø Internationale Musikfestival
Kor 72
Sorø Kunstmuseum

Følg os

Billede