Tiden før Chorus Soranus
Af Troels Kappel, mangeårig formand for Chorus Soranus - medlem fra 1968 til 2023. I 60'erne var det tiår, hvor mange følte et behov for at samles - at gøre noget sammen. Kor formedes over hele landet, således også på Vestsjælland. I midten af 60'erne tog Grethe Andersen initiativet til at samle flere lærere, deriblandt hendes mand Bent, på ”Holbergskolen” i Dianalund, i et kor. Man henvendte sig til sanglæreren på Ruds Vedby skole, om han kunne tænke sig at lede et sådant kor. Lysten var vist nok til stede, men det kneb med tiden. Han kendte en organist ved Finderup Kirke, og han mente, at der her var en mulighed for at få en dirigent. Sten Kristensen indvilgede straks. Han var meget interesseret. Han kendte andre, som havde lyst til at være med, og på den måde fik vi startet et lille kor på ca. 20 medlemmer. Det gik fint vinteren igennem. Fremmøde-procenten var stor. Hen på foråret fik vi nye kræfter med fra Høng, Sorø og Stenlille. Derefter kaldt Høng-Dianalund koret. Der blev øvet på skift i Høng og på Holbergskolen. I efteråret fortsatte koret sine prøver, men forskellige uoverensstemmelser forårsagede, at koret i september 1967 igen stod uden dirigent. |
"Der var stemning for at synge videre. Asger Larsen, Sorø og Karen Gabe, Høng mente, at de kunne finde en afløser, og således blev Knud Vad spurgt. Han stod på det tidspunkt som dirigent uden andet kor end elevkoret på Sorø Akademi. Det blev begyndelsen til Chorus Soranus. November 1967." - Citat fra mødeprotokollen af Grethe Andersen, Daværende sekretær og primus motor for kor-projektet.
Således blev Knud Vad dirigent for Chorus Soranus.
Således blev Knud Vad dirigent for Chorus Soranus.
Knud Vad – en visionær drivkraft i dansk musikliv
Knud Vad (1936-2019) var en markant skikkelse i dansk musikliv og ledede Chorus Soranus fra 1967 til 2006. Han tiltrådte i 1964 som organist ved Sorø Klosterkirke og etablerede i de følgende år det rige musikmiljø, Sorø kendes for i dag, herunder Sorø Internationale Musikfestival (1970) samt serien “Bach-kantater i Sorø Klosterkirke” (startet 1975 og afsluttet 2003 med i alt 100 opførte kantater). Hans indsats som koncertorganist og dirigent førte ham vidt omkring i Europa, USA, Sydamerika, Japan og Australien. Ved siden af sit virke med Chorus Soranus stod han bag talrige orkesterkoncerter i Danmark, Polen, Tjekkiet og Italien, herunder udbredelsen af Carl Nielsens musik i Polen. Gennem årene indspillede han en lang række LP’er og CD’er og modtog adskillige hædersbevisninger, bl.a. Ridderkorset i 2006 og den polske Gloria Artis-medalje i 2016. Som docent i orgel ved Musikkonservatoriet i Lübeck (1978–1995) bidrog han yderligere til at forme kommende generationer af musikere. Knud Vads Blå bog |
Fra Knud Vad til nye takter
Af Linn Marie Agerley, medlem CS siden 2022 og af bestyrelsen 2023-25
I 2006 overtog Merethe Lammert Køhl Hansen dirigentrollen i Chorus Soranus efter Knud Vad, og hun fortsatte også som organist ved Sorø Klosterkirke og festivalleder for Sorø Internationale Musikfestival (SIM). På grund af barsel og andre projekter overdrog hun allerede i 2007 dirigentstokken til Svend Lyngberg-Larsen. Han bevarede traditionen for store orkesterværker, ofte i samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste musikere, og fremførte bl.a. Mozarts Requiem, Cherubinis Requiem, Beethovens 7. symfoni, Händels Messias, Schuberts messe i G-dur og Mendelssohns Te Deum. Efter en årrække med Lyngberg-Larsen havde koret forskellige dirigenter og vikarer – herunder Jakob Soelberg, Kristine Vad, Andreas Bigom og Merethe Lammert Køhl Hansen.
Et nyt kapitel – jagten på en dirigent
I denne periode trådte Troels Kappel, medlem siden 1968, til som bestyrelsesformand. Hans første store opgave blev at finde korets fremtidige dirigent og valget faldt på Knud Vads datter, Kristine Vad der allerede flere gange siden 2018 havde dirigeret koret med stor succes. Sangerne kendte hende i forvejen og var glade for hendes musikalske tilgang og ledelsesstil. Et indledende møde om opgaven førte til, at Kristine Vad i 2020 tiltrådte som fast dirigent for Chorus Soranus - til stor glæde for alle.
Corona-tiden og ny retning
En af de første store udfordringer i Kristine Vads tid som dirigent var corona-pandemien, hvor koret måtte tage kreative metoder i brug for at holde sangen i live via digitale korprøver. Efter pandemien gik en ny bestyrelse i gang med at udvikle det fundament, som Chorus Soranus bygger på i dag. Under ledelse af bl.a. Jette Glavind og Kirsten Vad (datter af Asger Larsen) blev strategiske øvelser påbegyndt, foresyngninger genindført og flere tiltag igangsat for at tiltrække nye medlemmer.
Et vemodigt farvel
Perioden 2022–2025 indebar et farvel med en række medlemmer, der havde sunget med siden 1960’erne. De efterlod en stærk arv og et håb om, at koret vil bestå ud over dem selv. I 2024 tiltrådte den nye forkvinde, Stine Gundtoft Roikjær, sammen med en næsten helt ny bestyrelse. Sammen med dirigent Kristine Vad arbejder de nu på at forme Chorus Soranus’ fremtidige kurs.
Den røde tråd
Fremadrettet er koret særligt optaget af at samarbejde med unge komponister og eksperimentere med nye koncertformater med fokus på musikformidling. Samtidig fortsætter Chorus Soranus sin tilknytning til Sorø Internationale Musikfestival og udvikler løbende medlemmernes kompetencer. Kristine Vad bygger videre på sin fars arv, men gør også musikken til sin egen. Hendes blik for musikkens sammenhænge på tværs af århundreder, stilarter og traditioner skinner igennem i korets repertoire – fra store orkesterværker til a cappella-musik fra øverste hylde.

Korets nuværende dirigent Kristine Maria Tommerup Vad (f. 1982) er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København med en bachelorgrad i 2007 i korledelse, ensembleledelse og sang som specialinstrument og en kandidatgrad i 2010 med hovedfag i sang, sangpædagogik og korledelse. Hun har bl.a. studeret hos dirigenterne Alice Granum, Frans Rasmussen og Jørgen Fuglebæk og operasanger Helen Gjerris. Født og opvokset i Sorø i et hjem fyldt med musik blev hun tidligt en del af den musikverden, der siden skulle tegne hendes eget professionelle virke. Først som violinist og senere som sanger opbyggede hun et solidt fundament, der har præget hendes professionelle karriere. Som solist har Kristine deltaget i opførelser af adskillige klassiske værker, herunder Bachs Juleoratorium og Pergolesis Stabat Mater, og hendes musikfaglige alsidighed og overskud har gjort hende til en eftertragtet ensemblesanger i det professionelle musikmiljø. Som dirigent og musikpædagog har Kristine været en del af dansk musikliv i de sidste 20 år. Hun var chefdirigent for Det Danske Drengekor fra 2010 til 2014, hvor hun satte et markant præg på korets kunstneriske og pædagogiske udvikling. Kristine stiftede og dirigerede også Det Unge Vokal Ensemble (DUVE), et semiprofessionelt klassisk kor for unge talenter, som hurtigt blev anerkendt for sit høje ambitionsniveau og klanglige kvalitet. Kristine har desuden markeret sig som musik- og hørelærepædagog. Foruden at undervise privat i sang, kordirektion og hørelære har hun omfattende erfaring som dirigent og instruktør ved korstævner, kurser og workshops. Kristine er desuden medforfatter på bogen Spirekor – Kormetodik (2009), som har haft betydning for udviklingen af det høje faglige niveau i arbejdet med spire- og børnekor i Danmark. Indtil 2024 virkede Kristine som korkonsulent og projektleder i Korliv - folkekirkens kororganisation, og i 2020 tiltrådte hun som dirigent for Chorus Soranus. |
Korets pianist
Malene Thastum (f. 1971) er en dansk pianist og musikformidler med en omfattende og alsidig karriere, der strækker sig fra klassisk musik til eksperimenterende samarbejder og formidling af musik til børn. Hendes musikalske rejse begyndte med en grundlæggende uddannelse som klassisk pianist, hos Amalie Malling på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor hun afsluttede sin diplomeksamen i 1997. Efterfølgende fortsatte hun sine studier i solistklassen på Det Fynske Musikkonservatorium, under Rosalind Bevan og Erik Kaltoft, med specielt fokus på ny kompositionsmusik.
Thastums karriere som professionel musiker tog for alvor fart, da hun i 2002 modtog Léonie Sonning Talentprisen. Med prisen fulgte et stipendium, som blev brugt til videre studier hos Bernard Roberts, tidligere professor ved Royal Academy of Music i London, samt til at deltage i et ny musik-kursus på Dartington International Summerschool.
Som solist debuterede Malene Thastum i 2003, og hun udgav i den forbindelse en CD med fransk musik med Thomas Winding som fortæller. Siden da har hun optrådt ved koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør i mange forskellige sammenhænge. Hendes musikalske virke omfatter også et væld af eksperimenterende samarbejder med andre kunstnere, hvor hun har været en stærk formidler af både klassisk og ny musik.
Udover sit arbejde som pianist og koncertarrangør har Thastum i omkring 20 år været engageret i musikundervisning. Hun har undervist i klaver og sammenspil på musikskoler og har haft stor succes med at videregive sin passion for musik til både begyndere og professionelle. Hendes tilgang til undervisning er præget af en dyb forståelse for musikkens transformative kraft. For Malene Thastum er musik ikke bare en kunstform, men et redskab til at berige livet, udfordre grænser og skabe forbindelse mellem mennesker.
Ud over hendes virke som musiker og underviser har Malene Thastum i de seneste 15 år også fordybet sig i og undervist i meditative praksisser, herunder de kinesiske bevægelsesformer Tai Chi og Qi Gong. Sidst har Malene uddannet sig som Jungiansk psykoterapeut. Hendes livslange engagement i musik, krop og psyke hænger sammen med en dyb overbevisning om, at mennesket har brug for kontakt med noget der rækker ud over sig selv. Gennem sin brede faglige baggrund er Malene Thastum en inspirerende skikkelse, musikformidler og terapeut. |